Internetworking for danskere

Forfatter:	Henrik Buch Mortensen <hbm@emi.dtu.dk>
Version:	2.4.3
Dato:		13-02-96

Uagtet at Dansk OSS'en snart har været længe undervejs, må jeg erkende at følgende citat fra første udgave stadig er mere relevant end jeg synes om at tænke på:

Dele af det følgende er skrevet af Tonny Madsen (madsen@taec.enet.dec.com.)

Hvad er Internettet?

Internettet (normalt altid skrevet med stort begyndelelsesbogstav, ligesom Biblen) er ikke helt et netværk i traditionel forstand, selvom navnet siger det. Selv om Internettet i det daglige arbejde fremstår som et stort lokal-netværk, er det faktisk en samling af over 15.000 netværk verden over, der er sat sammen således, at brugere på netværkene kan kommunikere med hinanden som var det reelt et stort lokal-netværk.

De forskellige netværk, der tilsammen udgør Internettet, bindes sammen af routere mellem netværkene.

Kommunikationen på alle disse netværk foregår med et fælles sæt af protokoller, der normalt kaldes TCP/IP protokollerne. Disse protokoller muliggør mange forskellige brug af net til blandt andet interaktiv terminal trafik, elektronisk post, vinduessystemer på datamater og elektroniske arkirver og biblioteker.

Til tider forvekles Internettet med "mail-nettet." Med "mail-nettet" menes mængden af fysiske net en e-mail kan transporteres til (og fra) -- uanset hvilke underliggende protokoller der benyttes og uanset at e-mail'en kan blive lettere forvrænget under konvertering mellem to transportsystemer. At Internettet hører til mail-nettet er ret trivielt, men mail-nettet strækker sig altså langt ud over hvad der er bundet sammen med TCP/IP. Ud over Internettet, hører også IBM's Vnet, EARN, Decnet, FIDO, BITNET, UUCP-sites og sites forbundne via X.28/X.400.

Hvis man gerne vil forstå Internettet og blive en god bruger af det er det vigtigt at bemærke, at:

• Internettet styres ikke som et netværk i traditionel forstand med en netværksadministrator, der tager sig af alle problemerne, men er derimod en af forholdsvis demokratisk organisation med repræsentater fra nogle af de mange netværk, der udgør nettet.
• Den enkelte bruger betaler (normalt) ikke trafik afgifter på Internettet, men datatransport har alligevel en pris. Tænk på det hvis I skal flytte store mængder data over nettet.

Et par tal: Internettet består idag (medio94) af ca. 15.000 delnetværk, med ca 7.000.000 maskiner, der kan kommunikere direkte med netværket, og ca 18.000.000 makiner, der skal benytte en branddør ("firewall") for at kommunikere med netværket!

Hvad skal jeg med Internettet?

Først og fremmest er Internettet transportmiddel for "Listen"og "Leander Daily", men en del af den tiloversværende transport kapacitet er til rådighed for anden informationsudveksling for danskere -- og andre. Så selvom svaret på dit 10000kr spørgsmål ikke stod i dagens avis, er der ingen grund til at give op -- det er derude et eller andet sted og med det rigtige værktøj er der endda en anstændig mulighed for at du finder det.

Stay tuned!

Hvordan udveksles information på Internettet?

I det følgende vil jeg beskrive de mest almindelige systemer til transport af spørgsmål, svar og meninger på Internettet.

E-mail

Som vi sikkert alle kender som transportmedium for "Listen" og "Leander Daily." Internet E-mail følger en protokol kaldet SMTP (Simple Mail Transport Protokol,) der som navnet antyder ikke er synderlig kompliceret. Til gengæld sikrer den heller ikke e-mail imod at blive ændret, eller mod at e-mail afsendes anonymt eller med falsk afsender (der findes forskellige udvidelser der tager hånd om dette, men disse er som regel underlagt amerikanske eksport restriktioner, og skal under alle omstændigheder installeres manuelt både hos afsender og modtager.)

Internet e-mail er selvfølgelig ikke den eneste form der eksisterer. De fleste firmaer med et lokal net har også en eller anden form for intern e-mail, og nogle af disse er forbundet til Internettet eller udveksler mail lejlighedsvis via telefonen. Dinosaur-maskinerne fra de gamle dages "super-computer" centre har som regel også deres variant af e-mail'en. Ligeledes har Apple opbygget et Macintosh net kaldet Applelink.

Der findes som regel broer mellem disse e-mail systemer og Internettet. En anvisning på hvordan man bruger disse broer kan findes i et dokument kaldet "Inter-Network Mail Guide" som kan hentes med ftp fra rtfm.mit.edu i directory'et /pub/usenet/comp.mail.misc eller bruges direkte via WWW.

Hvorfor ser mine "æ", "ø", "å"'er underlige ud når de når frem?

Der er mange forskellige protokoller, der er indblandet i udvekslingen af elektronisk post. Flere at disse protokoller er temmelig gamle (det vil i denne sammenhæng sige fra før 1980 -- den beskrivelse gælder kun protokoller og programmer, ikke mennesker ;-) og altså fra en tid hvor kun amerikanere benyttede elektronisk post (eller amerikanere troede de var de eneste der benyttede elektronisk post -- hvilket giver det samme resultat!)

Og som alle ved så er de selvsamme personer lykkeligt forskånede for andre tegn end dem, der netop kan være i ASCII tegnsættet (også kendt som 7-bits tegnsættet af mange PC-brugere). Mange standarder og programmer fra den tid er derfor lavet uden hensyn til os stakkels europæere. Resultatet er, at standarder normalt specificerer, at den øverste bit skal nul-stilles! Og disse programmer gør det selvfølgelig troligt! [Dette gælder også mailserveren her på EU's forskningscenter! /hbm]

Resultatet er at tegnene i det normale europæiske udvidede tegnsæt (gerne kalder ISO-Latin-1) "mappes ned" på tilfældige tegn i ASCII tegnsættet, dvs: "ø" bliver til et f, "æ" til x og "å" til e.

Problemet bliver selvfølgelig ikke mindre af at nogle datamat-leverendørere vælger at benytte andre 8-bits tegnsæt end ISO-Latin-1 -- her tænker jeg på IBM (deres PC'ere og tidligere også deres AIX) og på HP.

Der er i hvert fald fire "løsninger" (her listet med den letteste først):

• Lad være at benytte nationale tegn. (Hmm, Hvad mon de vil sige til det i EU? [Det vil de synes er en god ide!/hbm]).
• Send elektronisk post med nationale tegn direkte mellem maskiner, der forstår (og enes om) disse (ESMTP eller uopdragne versioner af sendmail). Problem: Man kan ikke umiddelbart på forhånd vide hvem der forstår ISO-Latin-1 tegnsæt, og hvem, der vil give problemer. Og det er slet ikke sikkert at man kan snakke direkte med modtager maskinen - "mail"-nettet består som sagt af mange netværk, der IKKE er på Internettet - de fleste faktisk!
• Benyt et e-mail program der sender i MIME (Multipurpose Internet Mail Extensions) format -- dette giver mulighed for at sende mange former for binære data, herunder 8-bits tegnsæt, men kræver at både sender og modtager kan håndtere MIME kodet mail og at mailen ikke sendes via uopdragne relæer (Dansk Listen f.eks.).
• Benyt lokalt en version af sendmail programmet, der kan finde ud af at "oversætte" disse europæiske problembørn til mindre problematiske internationale versioner. Dette kræver at modtagerens sendmail er i stand til at oversætte tilbage igen -- ikke nogen kompliceret proces, men som nævnt er det et fåtal der betragter mangelen på danske tegn som et egentligt problem. Denne løsning kræver ligesom MIME løsningen ændringer hos både sender og modtager og er desuden mindre generel.

Amerikanerne har en dårlig vane med at skrive nuller som Ø'er, hvilket er afspejlet i en del computer-fonte af ældre dato. Hvis det også gælder for den font din e-mailer bruger, kan det være fristende at erstatte ø'er med nuller. Det er dog ikke helt så genialt som det muligvis kunne synes, eftersom de fleste computere efterhånden skriver nuller som slanke udgaver af store O'er.

Hvordan finder jeg Hr. X's e-mail adresse?

Af generelle løsninger kender jeg umiddelbart kun til whois (som vist primært dækker USA) og Four11's WWW server (som kun dækker dem der har registreret sig, eller har postet i en Usenet gruppe som Four11 modtager). Teledanmark har et katalog over danske e-mail adresser. Alternativt kan man altid prøve at se om Hr. X's firma har en WWW-server og i givet fald lede den igennem manuelt. Den suverænt sidste løsning er at sende en mail til Hr. X's postmaster (igen kun muligt hvis man kender det rigtige e-mail domæne) og spørge (hvert internet e-mail domæne skal have en postkasse kaldet "postmaster", f.eks. postmaster@jrc.it.

Hvilke mailing-lister kunne jeg være interesseret i?

Først og fremmest i "Listen" og "Leander Daily"!

"Listen"

Om "Listen" skriver listepasseren (jensen@adobe.com (Freddy Jensen)) i Bruger vejledning for dansk-listen:

Hvad er formaalet med dansk-listen?

Formaalet med dansk-listen er, for danskere og andre dansk-talende udenfor Danmark, at kultivere og vedligeholde deres danske kulturelle og faglige interesser. Al kommunikation foregaar hovedsagligt paa dansk. Vi er i oejeblikket over 1000 danskere paa listen, og vi er spredt ud over hele verden. De fleste af os er dog bosiddende her i USA, men vi har ogsaa medlemmer i Skotland, England, Canada, Frankrig, Australien, Oestrig, Japan, Schweiz, New Zeeland, Tyskland, Holland, Irland, Ungarn, Italien, Belgien, Danmark, Sverige og Syd-Afrika. Der er ingen udgifter forbundet med at vaere paa dansk-listen. Foruden at virke som et generelt diskussions forum for udlands- danskere, bruges dansk-listen ogsaa som et forum for kommentarer og menings udvekslinger vedroerende de daglige danske nyheder, som bliver udsendt paa en separat mailing liste (nyheds-listen). dansk-listen har nok mest interesse for danskere, som er bosiddende udenfor Danmark, men alle er naturligvis velkomne til at deltage.

Hvordan abonnerer man paa dansk-listen?

Det koster ikke noget at vaere med paa dansk-listen. Hvis I oensker at blive optaget paa listen, eller I kender nogen som gerne vil vaere med, saa send en forespoergsel til foelgende adresse: dansk-request@sysadmin.com. Alle beskeder sendt til denne adresse bliver automatisk videresendt til listen's administrator (mig). Jeg svarer paa alle forespoergsler.

"Leander Daily"

Om "Leander Daily" skriver ophavsmanden (leander@blanet.dk (Leif E. Andersen)):

Engang, det var vist april 1992, lokkede en gammel kollega, Bent Jensen, som boede (og stadig bor) i Californien, mig til give et kort referat af, hvad der skete i Danmark, saadan for at faa foeling med det. Jeg har selv vaeret ude et par aar (USA og Canada), og kender fornemmelsen, saa jeg skrev et par linier. Efter et par dage skrev Bent, og fortalte at han havde sendt det videre til dansk-listen. Og saa hang jeg jo paa den, og har gjort det lige siden...:-)

For oejeblikket laver vi, Bodil [research] og jeg [tastatur!], nyheder alle ugens hverdage hvis vi kan. Vi bruger ca. 1 1/2 time pr. gang, og henter inspiration hos de danske medier. Hovedparten kommer fra Politiken, Danmarks Radio, Radioavisen [DR] og TV-Avisen [DR-TVA], Dagbladet Boersen og TV2 Nyhederne. Vi bruger dem kun som kilder, og giver det ofte en ny drejning. Hver nyhed boer nemlig kun fylde 5 - 10 linier, saa der skal reduceres kraftigt. [Det er nu ikke saa svaert endda!]

Naermere om distribution: Du kan frit (gratis) laese, hente og viderebringe nyhederne paa hvilket som helst medium. Men hvis du vil tjene penge paa det, boer du inhente tilladelse foerst. Det er heller ikke 'shareware', men vi siger heller ikke nej til bidrag, hverken i form af penge, eller blot en hilsen paa et postkort eller e-post. Vi er meget interesserede i hvordan nyhederne kan forbedres, baade mht til udbredelse og indhold.

Nyhederne sendes via nyheds-listen (abonnement: skriv til Freddy Jensen paa nyheder-request@sysadmin.com) eller kan hentes via de to danske gopher-servere paa DKnet (dkuug.dk) og DENet (uni-c.dk).

Følgende afsnit slutter nyhederne af:

Nyhedsresumeet er primaert baseret paa danske nyhedsmedier, isaer
DR-TVA, Radioavisen (DR), Politiken, Boersen, eller Soendagsavisen. TV2,
TV2-Lorry og Kanal 2 (Koebenhavn), samt alle TV-kanalers tekst-tv (TTV,
f.eks. DR-TTV) bruges af og til. Vi kan misforstaa noget, saa check med
andre kilder, inden du forpligter dig eller din formue.

Copyright 1995, Bodil og Leif Andersen. Danske nyheder kan frit
distribueres via e-post og placeres paa ikke-kommercielle BBS'er. Alle
rettigheder forbeholdes. Kommerciel og ikke-elektronisk distribution kun
efter forudgaaende aftale.

God fornoejelse!

Bodil Andersen &   |     dille@blanet.dk &    |      e-post abonnement:
Leif E. Andersen   |    leander@blanet.dk     |         Skriv til:
BLA*net            |   Phone: +45 3180 0307   |       Freddy Jensen
Husumvej 118       |    FAX: +45 3128 0225    | dansk-request@sysadmin.com
DK-2700 Broenshoej |                          |      eller direkte til
Denmark            |                          |            os
  

Hvorfor er der så megen støj på Listen?

Er der grænser for hvad man kan poste til listen?

Tjah, officielt er det nok kun begrænset af hvad der er direkte tilladt at sende over internettet (altså intet stærkt racistisk materiale, børneporno eller lignende tåbeligheder, som alligevel ikke har noget at gøre på en e-mail liste for dansker-snak), men hold alligevel igen med ting som kædebreve, binære data og spørgsmål som det i foregående afsnit besvarede -- det er bare ikke synderligt populært. Kommerciel salgsmail, flames, trolls eller politisk brandbart materiale er heller ikke velset -- hvis det har nogen som helst dansker-interesse vil Listepasseren ( dansk-request@sysadmin.com) give tilladelse eller poste det.

Om emner som dansk-listen elsker at hade skriver Freddy i bruger vejledningen:

Der er ingen begraensninger paa hvad man maa sende til dansk-listen. Liste-driveren fungerer som en automatisk mail-reflector, saa der er ingen personer som griber ind i trafikken og bestemmer hvad der maa sendes til listen. Denne frihed medfoerer dog ogsaa at alle liste medlemmerne har et vist ansvar for ikke at sende alt for meget unyttigt stoej ud paa listen. Man skal huske at en enkelt besked sendt til dansk-listen bliver duplikeret og sendt ud til over 1000 mennesker over hele verden. En gang imellem kommer der alligevel en del unyttigt stoej, men vi klarer det som regel fint med lidt intern selvjustits, og lige siden listen startede (cirka Januar 1990) har censur ikke vaeret noedvendigt. Som liste administrator foeler jeg dog et vist ansvar for at vaerne om dansk-listen, saa hvis jeg ser aabenlyse "uheldige" ting, saasom helt klart ulovlige aktiviteter, eller kaedebreve, vil jeg dog forbeholde mig retten til at sende en venlig paamindelse direkte til afsenderen, hvori jeg vil paapege de potentielle problemer, som kaede breve, eller anden ulovlig aktivitet kan medfoere. Jeg haaber ikke at disse regler vil blive opfattet som censur. Andre former for uheldige beskeder, saasom diverse mistaenkelige reklamer og "get-rich" schemes vil jeg ikke goere noget ved. Erfaringerne har nemlig vist, at forsoeger man den slags, kommer alle listen's medlemmer fluks ud af deres gemmesteder, og synderen bliver omgaaende dyppet i tjaere, og rullet i fjer. Vi er saa venlige her paa dansk-listen ;-)

Hvad synes Listen om min nye Autoreply'er?

Det har du ret sikkert ikke lyst til at vide. Ved flere lejligheder er det forekommet at et medlems autoreply (aka "vacation-script") har oversvømmet Listen med historier om folks ferie-planer (IBM-mail og Oracle lader til at være specielt dygtige til det), og sædvanligvis er reaktionerne ikke direkte kærlige. Normalt skal en autoreply funktion undlade at svare på post der er mærket (i "headeren") "bulk", "list" eller lignende. Hvis din autoreply'er ikke har forstået det (eller hvis du er i tvivl om det), skulle du istedet for bede Freddy om at tage dig midlertidigt af listen.

Hvordan til-/fra-melder jeg mig Listen?

Hvorfor kan jeg ikke se den MIME attachment jeg lige sendte ud på Listen?

Hvad er DISP?

Danish Information Systems Professionals in Silicon Valley (DISP) er en forening bestaaende af cirka 70 danskere, som hovedsagligt arbejder indenfor computer industrien her i Silicon Valley. Vi har dog ogsaa medlemmer, som arbejder indenfor mange andre omraader lige fra "domestic engineers", mode designere, til computer scientists. Vi startede oprindeligt med det formaal at vaere en meget teknisk forening fokuseret paa at skabe et sammenhold mellem alle danske ingenioerer og andre teknisk orienterede danskere her i dalen. Siden da er der dog kommet en del medlemmer til, som har knap saa stor tilknytning til det teknologiske.

Siden vi startede foreningen (i 1990) er medlemstallet vokset stoet, og som sagt bestaar foreningen af en varieret blanding af danskere fra alle mulige arbejdsomraader. Men siden vi nu er bosat her i Silicon Vally, saa er hovedparten af vores medlemmer dog tilknyttet computer industrien paa den ene eller anden maade. De fleste af vores medlemmer er foerste- generations danskere, som er kommet hertil indenfor de sidste 5-10 aar.

Vi proever saa vidt muligt at afholde moede arrangementer en gang om maaneden, hvor vi inviterer en taler til at komme og holde foredrag om baade tekniske emner, saavel som emner vedroerende Danmark, Skandinavien, og andre emner der kan have interesse for udlands danskere. Vi afholder ogsaa flere sociale arrangementer i loebet af aaret (summer picnic, julefrokost,...o.s.v), som er meget populaere.

Der er ingen optagelses betingelser for at vaere medlem af DISP. Bare man har en interesse for den danske kultur og er interesseret i at moede andre danskere her i omraadet, saa er man kvalificeret.

"Listen"'s nordiske kolleger.

Norsk

Nyheder på norsk findes lettest på WWW (se nedenfor) på URL'en http://www.uio.no/news/ntb.html. Der findes dog også en rundsendt udgave på engelsk:

To subscribe to NORWAVES (weekly news from Norway) and/or NORWEAVE (a moderated discussion forum for friends of Norway), just e-mail one or both of the following commands to LISTSERV@NKI.NO SUBSCRIBE NorWaves Your Name SUBSCRIBE NorWeave Your Name

Svensk (Östergötland)

Fra Guskelov-faq'en:

Postlistan GUSKELOV är ett fritt och öppet elektroniskt forum för östgötar över hela världen. Alla som har elektronisk post kan delta. Ämnet är allt som rör Östergötland och östgötarna. Genom att skicka elektronisk post till <guskelov@lysator.liu.se>, kan deltagarna sprida meddelanden till varandra på ett enkelt och effektivt sätt. Den adressen representerar en lista över alla deltagarnas adresser, och alla postningar sprids därför till alla deltagare.

Senere i samme dokument står anført adressen guskelov-request@lysator.liu.se som kontakt adresse.

En national-svensk udgave af listen findes efter sigende på <listserv@cmuvm.csv.cmich.edu> hvortil man sender en mail med SUBSCRIBE SWEDE-L i første linie.

Enkelte svenske aviser har WWW-servere:

• Aftonbladet
• Helsingborgs Dagblad
• Oestersunds-Posten

Islandsk

(iflg. stefan@cs.cornell.edu (Kjartan Stefansson))

island-list@ismennt.is

Den islandske udgave af dansk-listen. Sprog: islandsk. Features: Snak ligesom på dansk-listen. Hver uge bliver der sendt nyheder som ligner Leif's nyheder ret meget (Ugens avis- og radioklip).

gk-news@ismennt.is

Abonnenter til denne listen får kun nyhederne fra island-list (ingen snak her!)

For at abonnere, send email henholdsvis til

island-list-request@ismennt.is
gk-news-request@ismennt.is

Fax gateways

Princippet i fax-gateways er at Internettet varetager kommunikationen fra afsenderens tastatur til en fax-maskine placeret (telefonisk) tæt på modtageren. Det analoge og dyre telefonsystem benyttes således mindst muligt (eller rettere, transporten sker den største del af vejen via internettet, som typisk financieres over de enkelte landes forskningsbudgetter).

Som sidste nyt kan det oplyses at nu, hvor prisen overstiger nyhedsværdien af en fax-gateway, har UNI-C besluttet at nedlægge deres fax-service. Danmark er således ikke længere dækket.

Usenet (Net-News)

Uden egen usenet forbindelse kan man "poste" i de forskellige "news-grupper" som "news.gruppe@news.demon.co.uk", eller alternativt "news.gruppe@nic.funet.fi." Hvis man har adgang til nogle grupper, men ønsker at poste i en man ikke har lokalt, kan man eventuelt "cross-poste" i misc.test og den gruppe man ønsker posten skal nå frem til (omend dette vist er lidt "små-uartigt" og sikkert også betyder at nogle auto-reply'ere rundt omkring vil sende svar-mail tilbage).

Til de fleste "news-grupper" hører en månedligt postet FAQ, der i lighed med nærværende skrift tjener til at komme de mere almindelige spørgsmål i forkøbet. Disse FAQ'er postes tillige i news.answers og arkiveres bl.a. på ftp serveren "rtfm.mit.edu" (RTFM er usenet slang for "Read The F* Manual" -- indsæt selv passende engelsk adjektiv startende på "F".) Det anbefales på det kraftigste at man studerer aktuelle news-gruppes FAQ før man poster.

Anonym FTP

$ftp ftp.denet.dk
CONNECTED TO FTP.DENET.DK.
NAME (FTP.DENET.DK:NORA): anonymous
331 GUEST LOGIN OK, SEND YOUR COMPLETE E-MAIL ADDRESS AS PASSWORD.
PASSWORD: nora.malkeko@andeby.ca.us
FTP> cd pub/doc/zen
FTP> get zen-1.0.PS
FTP> quit
  

For stakler uden Internet adgang findes et antal maskiner, der tillader ftp via e-mail. Send mail indeholdende "HELP" til BITFTP@pucc.princeton.edu eller se afsnittet om Internet adgang via e-mail.

Archie

• archie.funet.fi (Finland)
• archie.au (Australien)
• archie.rutgers.edu (USA)
• archie.uqam.ca (Canada)
• archie.doc.ic.ac.uk (England)
• archie.luth.se (Sverige)
• ds.internic.net (USA)
• archie.wide.ad.jp (Japan)

World Wide Web (WWW)

WWW er et hypertekst baseret informationssystem man har bikset sammen på CERN, og som på rekordtid har spredt sig over Internettet -- sikkert pga eksistensen af nu flere velfungerende, og næsten platform uafhængige klienter, såsom Mosaic og Netscape.

WWW-dokumenter kan altså indeholde tekst, billeder, lyd, samt links til andre dokumenter eller services (såsom Gopher, FTP, Wais.)

Som nævnt er WWW hypertekst baseret, dvs af typen "klik-på-det-mest- spændende-markerede-ord-på-hver-side-og-efter-fem-minutter-kan-du- ikke-huske-hvorfra-og-hvorfor-du-startede." Det *er* sikkert muligt at foretage en mere målrettet søgning, men undertegnede samt de fleste af mine bekendte, oplever ofte at en søgning efter noget arbejdsrelevant ender med en liste over narkotikapriser eller de seneste resultater i bundesligaen (Bemærk: dette afspejler *ikke* personlige interesser!)

Sikkert af samme grund er der flere sites der tilbyder søgning:

• ALIWEB
• Infoseek
• Webcrawler
• Lycos
• CUI

Flere af de ovenstående er samlet i CUSI's søge index.

Mosaic/Netscape

Den p.t. nok mest populære "netværkssnuser" hedder "Mosaic" (tidligere xmosaic) og er implementeret på NCSA. Mosaic er ingen større nyskabelse i sig selv, da den bygger paa CERN's http protokol samt paa diverse public domain kode, men er meget let at gå til for begyndere og giver ensartet adgang til mange forskellige services. Integrationen af Gopher, WWW, Anonym FTP, Wais og til dels også news (usenet) er så vellykket at man ofte hører navnet "mosaic" brugt som en fællesnævner for dem.

Kilde teksten såvel som binær kode til Mac, PC og adskillige UNIX dialekter fås med anonym ftp fra ftp.ncsa.uiuc.edu, samt fra flere mirror-sites rundt omkring i verden.

Stort set alt der kan siges om Mosaic gælder også for Netscape, som er en semi-kommerciel WWW klient. Netscape benytter sig af nogle "hjemme-kogte" udvidelser til HTML sproget, således at HTML-dokumenter skrevet specielt til Netscape kan gøres "fancier" end de kan til Mosaic. Ud fra et informations distributions synspunkt er der dog ikke nogen væsentlig forskel.

Med Mosaic, Netscape eller en anden WWW-klient under musen kan man nu gå igang med at rode rundt i Internettets pulter-kammer af mere eller mindre brugbar information.

Kan jeg læse WWW dokumenter via e-mail?

Jeps, det kan godt lade sig gøre. Send en e-mail indeholdende ordet "help" til listproc@www0.cern.ch for en bruger-vejledning. Se desuden senere.

Hvilke URL'er kunne nu være interessante?

For mere (primært teknisk) information om WWW kan man kigge i flg URL'er (eller vælge "Help" i Mosaic):

• http://www.hcc.hawaii.edu for en "Guided tour".
• http://info.cern.ch for en gennemgang af WWW.

• http://info.denet.dk/dk-infoservers.html entry point for de danske WWW'ere.
• http://www.sdn.dk/ Statens Datanet.
• http://www.jp.dk/ -- Jyllandsposten.
• http://www.dknet.dk/misc/postnumre/ -- Postnumre i DK.
• http://sotka.cs.tut.fi/riku/soccer_html/den0.html for resultater fra superligaen.
• http://www.dknet.dk/tv/tv2/ -- TV2's ugeprogrammer for dem der er heldige nok til at kunne modtage dem.

Hvad hvis jeg kun har e-mail?

"Doctor Bob's Guide to Offline Internet Access" fås ved at sende en e-mail til mailbase@mailbase.ac.uk (kun) indeholdende "send lis-iis e-access-inet.txt". Der findes desuden en udgave på dansk, som bl.a. fås (uuencode't) ved "personlig henvendelse" til Dr Bob på hans "konsultations adresse" BobRankin@mhv.net (med teksten "send accmail.dk" i subject).

Internet Adgang i Danmark

Niels Dybdahl <100265.1304@compuserve.com> vedligeholder en Liste over Internet udbydere i Danmark.

Diverse om Internettet

Her på falderebet, vil jeg uden nogen form for struktur liste en række Internet-services, som jeg ikke har fundet plads til andetsteds.

ALIS

For dem der søger (dansk) teknisk literatur har Danmarks Tekniske Bibliotek oprettet en gæste konto til ALIS: telnet til alis.dtb.dk og log ind med brugernavn "alis".

Internet Relay Chat

En art blanding af UNIX' talk og usenet -- altså interaktiv massekommunikation. Internettets svar på "0059." Der kræves normalt en "IRC-client" som "ircII" (UNIX, ascii) eller Kiwi.el (emacs,) men som et første forsøg kan man ifølge IRC-FAQ'en klare sig med telnet til obelix.wu-wien.ac.at port 6677, 7766, 6969 eller 6996. Der er god chance for at møde IRC kyndige danskere ved at "/JOIN"'e "#danmark" eller check med "/WHO *.dk". Jeg har dog først lige prøvet det selv så mere info er der ikke fra min side. Prøv evt. at rode "Titan"'s WWW home-page igennem først -- der er en side om IRC et eller andet sted.

Anden Internet Info

I takt med Internettets udbredelse til "masserne" er behovet for, og dermed udbudet af, skriftlige introduktioner til Internettet og dets faciliteter steget. Der findes idag både bøger og free-ware dokumenter om Internettet. Jeg skal nu nævne nogle få, og regner med at flere kommer til efterhånden som Dansk-FAQ'en "modner:"

"The Whole Internet - User's Guide & Catalog, 2ed." af Ed Krol (O'Reilly 1994, ISBN: 1-56592-063-5, $25.) Dette er nyeste version af den "originale" Internet-bog, og kommer med et ressource-katalog som også findes on-line.

"The Internet Companion" af Tracy LaQuey and Jeanne Ryer (Addison-Wesley 1993, ISBN: 0-201-62224-6.) "Highly recommended" i Internet boglisten.

"The Internet Complete Reference" af Harley Hahn og Rick Stout (Osborne McGraw-Hill 1994, ISBN: 0-07-881980-6.) "Highly recommended" i Internet boglisten.

"Big Dummy's Guide to the Internet" af Shari Steele (Electronic Frontier Foundation 1993.) Hentes med anonym ftp fra ftp.eff.org i /pub/EFF/papers.

"Internet Services List" af Scott Yanoff (seneste fra juni '94.) Hentes med anonym ftp fra csd4.csd.uwm.edu i /pub/inet.services.txt eller som hypertekst i /pub/inet.services.html.

Jeg har ikke læst meget af det ovenstående selv så, kommentarer om de nævnte såvel som de udeladte vil være gavnligt.

Forrige kapitel Næste kapitel Indholdsfortegnelse Dansk OSS

Copyright 1996, All rights reserved