Forfatter: Gert Bolwig <bolwig@cshl.org> Version: 3.31 Dato: 19/11/95Velkommen til afsnittet om radiomodtagelse!
Alle frekvenser har Radio Danmark som kilde. Alle manipulationer af radiomodtagere, elektriske kredsloeb og antenner maa foretages paa eget ansvar og under iagttagelse af sund fornuft. Alle raad boer tages med et gran salt. Det er ikke sikkert at nedenstaaende forslag vil forbedre modtagelsen. Forfatteren er biolog, og derfor slet ikke professionel radiosmed. Man har observeret at kortboelgemodtagelse kan vaere vanedannende i mennesker...o.s.v. :-) ...lad os komme igang.
Hvis man er i Nordeuropa eller Skandinavien kan man (proeve at) modtage indenrigsprogrammer fra Kalundborgsenderen paa langboelgefrekvensen 243 kHz eller mellemboelgefrekvensen 1062 kHz. Til dette formaal vil de fleste "almindelige" transistorradioer kunne anvendes. Hobby-folk har fortalt mig at tiden omkring solopgang og -nedgang skulle give den bedste raekkevidde, men jeg har ikke proevet det selv, da jeg opholder mig i New York.
Hvis man ej ligger udi Brabant men snarere i Bengalen maa man ty til de saerlige udenrigsudsendelser fra Radio Danmark afdelingen af Danmarks Radio. Disse udsendes paa kortboelge spektret (3000-30000 khz). Disse radioboelger er amplitudemodulerede (= AM). De udbredes ved at reflekteres mellem Jordens overflade og ionosfaeren og kan derved "hoppe" tusindvis af kilometer. Ionosfaerens ladning og stabilitet bestemmes overvejende af kvaliteten og kvantiteten af elementarpartikler vor planet bombarderes af, hvoraf de fleste hidroerer fra Solen. Saaledes vil et stort antal solpletter give bedre udbredelse, hvorimod soludbrud og aktiviteter i Jordens magnetiske felt kan blokere udbredelsen. Disse forstyrrelser kan vare fra een dag til en uges tid. Der er foelgeligt ogsaa aarstidsvariation i udbredelsen. Antallet af solpletter varierer med en periode paa ca. 11 aar, og vi synes desvaerre paa vej mod et minimum (ca. 1996 iflg. WRTH'94). Summa summarum: Kortboelgemodtagelse af "smaa" stationer saa som Radio DK kan ikke forventes at finde sted hver eneste dag og vil det meste af tiden vaere "LoFi".
Graderne (beam) i sendeplanen angiver kompasretningen fra Sydnorge hvor senderne, der deles med Norsk Rikskringkastning, er placeret. For hvo som lyster er placeringerne: Sveioe, 59.37N 05.19E; Kvitsoey, 59.04N 05.27 E og the Fredrikstad, 59.11N 10.58E.
Opdateringer af Radio DKs sendeplanen udsendes med jaevne mellemrum paa Email dansk-listen (skriv til dansk-request@sysadmin.com for at abonnere). Man kan ogsaa modtage sendeplanen pr. post, pr. Email, lytte til tlf. baandafspillere samt granske WWW sider. Alle adresser, numre og URLs kan findes nedenfor sendeplanen. DR TextTV bringer sendeplanen paa side 367, ligesom man kan finde den i Weekendavisens udlandsudgave samt Politiken Weekly.
1. januar 1996 - 30. marts 1996
(7. udgave 28/12)
Sendereffekt: 500 kW fra Kvitsoy (Kv) og Sveio (Sv), 350 kW
fra Fredrikstad (Fr), og fra Kalundborg (Klb)
UTC Område kHz Retn. Tx
09.30-09.55 Sydøstasien, Australien 15175 65 Kv
Vestlige Mellemøsten 15230 120 Kv
10.30-10.55 Grønland 7295 315 Fr
Vestlige Europa, Kanariske Øer 11830 220 Sv
11.30-11.55 Europa 7295 180 Fr
Nordlige Sydamerika 15270 250 Sv
12.30-12.55 Europa 9590 180 Fr
Fjernøsten, Australien 9795 50 Kv
Sydøstasien, Vestlige Australien 15605 80 Kv
Østlige Nordamerika 11840 280 Sv
13.30-13.55 Europa 9590 180 Fr
Sydøstasien, Vestlige Australien 15605 80 Kv
Fjernøsten, Australien 9795 50 Kv
Østlige og Centrale Nordamerika 11840 300 Sv
14.30-14.55 Østlige og Centrale Nordamerika 11840 300 Sv
Sydasien (Indien) 11720 95 Kv
15.30-15.55 Vestlige Nordamerika 9485 315 Sv
Vestlige Mellemøsten 9520 120 Kv
Østlige Mellemøsten 11730 110 Kv
16.30-16.55 Østlige Europa 9590 145 Kv
Vestlige Nordamerika 11840 315 Sv
Østlige Afrika 11840 145 Kv
17.30-17.55 Østlige Europa 7485 145 Fr
Vestlige Europa 7525 195 Sv
Østlige Afrika 9590 145 Kv
18.30-18.55 Vestlige Europa 5960 195 Sv
Vestlige Afrika 7485 195 Fr
Centrale og Sydlige Afrika 9590 165 Kv
19.30-19.55 Europa 5960 180 Sv
Nordlige Europa, mandag-fredag 243 ND Klb
Nordlige Europa, mandag-fredag 1062 ND Klb
New Zealand 5930 35 Kv
Vestlige Afrika 7485 195 Fr
Centrale og Sydlige Afrika 9590 165 Kv
20.30-20.55 Østlige og Centrale Nordamerika 9480 300 Kv
Europa 7520 180 Sv
21.30-21.55 Sydøstasien, Australien 7315 65 Kv
Fjernøsten 9480 35 Kv
Grønland 5960 315 Fr
22.30-22.55 Fjernøsten 7115 35 Kv
Sydøstasien, Australien 5960 65 Kv
Østlige Nordamerika 6200 280 Sv
23.30-23.55 Sydøstasien, Vestlige Australien 7275 80 Kv
Sydamerika 5905 235 Sv
Østlige Nordamerika 7465 290 Fr
00.30-00.55 Sydøstasien, Vestlige Australien 7275 80 Kv
Sydamerika 5905 235 Sv
Mellemamerika, Caribien 7465 290 Fr
01.30-01.55 Mellemamerika, Caribien 7465 290 Fr
Østlige og Centrale Nordamerika 6120 300 Sv
02.30-02.55 Østlige og Centrale Nordamerika 6120 300 Sv
Nordlige Sydamerika 7465 265 Fr
03.30-03.55 Vestlige Mellemøsten 7165 120 Kv
Østlige Mellemøsten 5965 110 Kv
Vestlige Nordamerika 7465 315 Sv
04.30-04.55 Vestlige Nordamerika 6195 315 Sv
Østlige Europa 5965 145 Fr
Vestlige Mellemøsten 6040 120 Kv
Østlige Mellemøsten 7305 110 Kv
05.30-05.55 Østlige Europa 5965 165 Fr
Østlige Afrika 7180 145 Kv
06.30-06.55 Europa 5965 180 Kv
Vestlige Europa 7180 195 Fr
Vestlige Afrika 9590 195 Sv
Østlige Afrika 11735 145 Kv
07.30-07.55 Vestlige Europa, New Zealand 7180 195 Kv
Europa 5965 180 Fr
Vestlige Afrika 9590 195 Sv
08.30-08.55 Sydøstasien, Australien 13800 65 Kv
New Zealand 9590 35 Kv
Radio Danmark
Rosenørns Alle 22
DK-1999 Frederiksberg C.
Kontoret (kl. 8-15 UTC): +45 35 20 57 85
Telefax: +45 35 20 57 81
Info telefon +45 35 20 57 61
Automatisk telefonbåndoptager: +45 35 20 57 91
Sendeplan for Europa/Afrika: +45 35 20 57 96
Sendeplan for østlige halvkugle: +45 35 20 57 97
Sendeplan for vestlige halvkugle: +45 35 20 57 98
E-mail via Internet:
rdk.ek@login.dknet.dk.Korrekte lytterrapporter besvares med et QSL-kort, hvis svarporto, 1 IRC (international svarkupon) eller 1 US dollar, vedlægges.
Det anbefales at prøve samtlige frekvenser på et givet tidspunkt.
Den daglige, direkte udsendelse sendes kl. 09.30 utc (= 10.30 dansk normaltid). Endvidere sendes mandag-fredag ogsaa en direkte udsen- delse kl. 18.30 UT. Udsendelser mellem de direkte er gentagelser. "Stil Ind" sendes den sidste loerdag i maaneden efter nyhederne, kl. ca. xx.41.
Et 15-minutters magasin paa ENGELSK sendes den 1. soendag i maaneden fra januar 1996. Foerste gang d. 7. januar 1996.
Fra 1. januar udsendes 19.30-udsendelsen mandag-fredag ogsaa paa 243 og 1062 kHz.
Kortboelgeradioer kommer i flere stoerrelser: smaa og mellemstore baerbare og de meget dyre stationaere modeller. Jeg vil fokusere paa de mindre dyre modeller.
De vigtigste forskelle mellem billigere og dyrere radioer kan
sammenfattes som hvor let det er at indstille frekvensen samt hvor
sansynligt det er man faar god modtagelse. Udbredelsen af kortboelger
varierer betydeligt. Paa en given lokalitet kan en billig radio f.eks. give
god modtagelse 75% af dagene, medens en dobbelt saa dyr radio maaske kan
give god modtagelse ca. 85% af dagene. Hvis man lytter i ny og nae saa er
den billige radio fin, hvis man er blevet "bidt" saa droemmer man om den ti
gange saa dyre radio der sikrer signalet 90% af dagene.
Der findes ingen kortboelgeradio/antenne kombination der kan garantere
modtagelse af Radio DK alle dage!
De billigste modeller er skala-indstillede (analoge). Adskilige af disse kan give god modtagelse i Europa og andre signal-staerke omraader men daekker kun dele af kortboelgespektret. Vaer vis paa at de daekker de noedvendige baand. I denne gruppe findes nogle decideret daarlige modeller, saa pas paa!
Modeller med digital indstilling er som regel lettere at bruge. De billigere modeller har en oploesning paa 5 kHz, undertiden med et finindstillingshjul (en rigtig god funktion). Bedre modeller kan indstilles i spring paa 50 Hz-1 kHz.
LAES DETTE: Visse kortboelgeradioer (F.eks SONY ICF-2001D/2010) har foelsomme indgangskredsloeb der kan oedelaegges af statisk elektricitet. Hvis man er uheldig, kan disse oedelaegges af en enkelt beroering af teleskopantennen. Alle radioer kan ligeledes let oedelaegges af statisk ladning paa en ekstern antenne.
LYNNEDSLAG ELLER FORBINDELSE MED LYSNETTET KAN FAA EN UDENDOERS ANTENNE TIL
AT FORESAGE DOED OG/ELLER OEDELAEGGELSE. BRUG DERFOR ALDRIG UDENDOERS
ANTENNER I TORDENVEJR. TRAEK ALDRIG EN ANTENNETRAAD OVER ELLER NAER VED
ELEKTRISKE KABLER ELLER INSTALLATIONER. EN UDENDOERS ANTENNE BOER VAERE
FORBUNDET TIL "JORD" NAAR DEN IKKE ER I BRUG OG KABLET BOER ENDE UDENFOR
ENS BOLIG. HVIS JORDFORBINDELSEN ENDER I DIT HUS, SAA ER DET OGSAA DER
LYNET VIL ENDE. BRUG ALDRIG ALDRIG GASLEDNINGER SOM JORDFORBINDELSE.
Der findes to hovedgrupper:
Man kan ogsaa lave ens egen "custom" Tilfaeldig Traad antenne. Det er ligegyldigt hvilken ledningstraad du laver antennen af, saalaenge den er staerk nok og isoleret fra "Jord". Man kan proeve at haenge traaden lodret, vandret eller hvad der nu er praktisk. Proev at faa antennen saa hoejt op som muligt. Hvis dit hus er lavet af Nordamerikansk pap, som mit er, kan du proeve at traekke den indendoers langs med en ydervaeg. Man boer eksperimentere med laengde og orientering, men man ender som regel med noget der mest er bestemt af domicilets facon og stoerrelse. Saa laenge antennen ikke er meget laengere en 20-30 m saa er det i princippet bedst hvis traaden er vinkelret paa retningen til senderen. Det kan bare ikke altid lade sig goere, men det gaar nok endda. Hvis du fastgoer antennen til en pael eller et trae, saa proev at taenk paa hvad der vil ske hvis det blaeser, eller nogen kommer gaaende en moerk nat: Fastgoer derfor en saadan antenne med "blaeksprutte" gummistrop eller lignende over normal hovedhoejde. Men pas paa lynnedslag (se disclaimer)!
Summa summarum: Hvis man traekker en antenne indendoers eller udvendigt langs med huset behoever man ikke frygte lyn o.s.v. saa meget, men det er mere sansynligt at man bliver forstyrret af elektriske indretninger. Hvis men lader en antenne loebe vaek fra huset maa man passe meget paa lyn etc. men faar nok mindre stoej.
Man kan forbinde den eksterne antenne med et stik eller et "alligatornaeb" til radioens teleskopantenne, der boer vaere foldet sammen. Men inden forbindelsen boer du og antennen aflades til Jord, f.eks ved at roere en koldtvandshane. Hvis den udvendige antenne giver for meget signal kan det lede til forvraengning. Man kan da enten justere antennedaemperen (DX/LOCAL) til "LOCAL", eller lave en induktive (ej elektrisk) forbindelse til teleskopantennen. Dette kan goeres ved lave 5-15 vindinger af den (isolerede) antennetraad rundt om teleskopantennen.
Kuriosa: Jeg har forbundet metalvinduesrammer og centralvarmeroer med et "alligatornaeb" til radioens teleskopantenne. Dette kan give fortrinlige resultater og boer proeves hvis pladsen er trang eller man er paa besoeg hos andre. Hvis det man forbinder til er jordforbundet vil man selvfoelgeligt miste al signalstyrken. Men pas nu paa du ikke forbinder til noget stroemfoerende!
Kaere FAQ. Jeg har fundet ud af at den bedste modtagelse af Radio DK er tyve minutter efter jeg koerer lille "Dutter" til dagpleje. Hvad goer jeg nu?Der mig bekendt kun een kortboelge/baandoptager maskine: Saegan ATS-818CS (saelges ogsaa som Radio Shack DX-392, Roberts RC818 og Siemens RK670). Ak ja, TV folket har laenge haft programmerbart optagelsesudstyr, men radiofolket maa oftest strikke det sammen selv. Her er en simpel opskrift:Underskrevet, Temmeligt Travlt i Tulsa, OK
En radio med mindst een tidsforsinket ("vaekke") aktivering programmeres til at spille den oenskede frekvens paa det oenskede tidspunkt. Volumnet sattes til ca. 15% af max. En billig lille mono baandoptager med stemmaktivering (f.eks. Panasonic RQ-L317, ca. USD 35) forbindes via optagerens udvendige mikrofonstik til radioens hovedtlf. stik. Forbindelsen foretages gennem et 40 dB daempningsmodul (f.eks. Radio Shack 274-300) og en skaermet ledning (f.eks. Radio Shack 42-2444). Hvis radioen har stereo og ikke mono i hovedtlf. stikket anvendes dertil en stereo-mono omformer (f.eks. Radio Shack 274-374). Man kan ogsaa koebe kabler med alle disse funktioner i een. Hvis du er selvbygger, saa proev en modstand paa 50-100 kiloohm, men skaerm saa meget som muligt.
Baandoptageren saettes til at optage naar der er lyd paa indgangen--og da
vort stik frakobler den indbyggede mikrofon, sker dette ikke foer radioen
vaagner op og tilleder de danske roester i aeteren!
(Radio Shack findes vistnok kun i USA og Canada (?) og som "Tandy" i UK)
Der findes radioer med fler-kanals timere saa som Grundig Yacht Boy 700 og Sonys SW-55 og SW-77. Disse giver mulighed for videomaskine-agtig programmering men er tilsvarende komplicerede. Hvis man tilslutter disse en auto-reverse stemmeaktiveret baandoptager (giver op til to timers optagelse med C-120'er), bliver det helt video-agtigt!
WRTH Equipment Buyers Guide (1993 Edition). Billboard Books. ISBN 0-8230-5949-9. Aarlig engelsksproget bog med alle anmeldelserne fra de forskellige aars WRTH. Gennemgaar teori og anvendelse af antenner og radioer. Meget serioes. 1994 udgave vil blive udsendt i loebet af sommeren 1994. USD 20,- i USA, mere i resten af Verden.
Passport to World Band Radio (1994 Edition). Aarligt engelsksproget vaerk med frekvenser, tidspunkter adresser, anmeldelser. Anmeldelserne er efter min mening ikke naer saa serioese som WRTH's, men bogen er let tilgaengelig. IBS, Ltd. ISBN 0-914941-30-5. USD 18,- i USA, mere i resten af Verden.
Joe Carr's Receiving Antenna Handbook. ALT hvad man kunne taenke sig at vide om antenner. 1993, HighText Publications. ISBN 1-878707-07-8. USD 20,- i USA, mere i resten af Verden.
rec.radio.shortwave er en USENET nyhedsgruppe der er helt fuld af interessant kortboelge information!
God Modtagelse! Gert Bolwig <bolwig@cshl.org>
Forrige kapitel
Nęste kapitel
Indholdsfortegnelse
Dansk OSS
Copyright 1996, All rights reserved