Skatteforhold

Forfatter:	Birger Andersen <birger@diku.dk>
Version:	2.0.3
Dato:		02-05-94

Indtil videre må OSS læserne desværre nøjes med den gamle tekst og disse URLs:

• Told og Skat http://www.dialip.sdn.dk:80/toldskat/
• De Tyske Rets-Sider http://law.net/~Sagawe/tyskret.htm

• The Tax Haven Report http://www.britnet.co.uk/scope/taxhav.html :-)

Indledning

Regler vedr. graensegaengere, dvs. personer der bor i et land og arbejder i et andet land, er helt udeladt, ligesom saerlige regler vedr. Groenland, Faeroeerne og de nordiske lande stort set er udeladt.

I denne udgave informeres kun om skatteregler vedr. loenindkomst. Hovedreglen for kapitalindkomst er, at den beskattes i indkomstlandet. I landet, hvor en kapital er placeret, vil der ogsaa undertiden skulle svares en formueskat og en realrenteafgift. Overskud af udlejning af bolig i Danmark er fx. en kapitalindkomst, der beskattes i Danmark.

Forfatteren fraskriver sig ethvert ansvar for fejl. Kommentarer vedr. fejl, uklarheder og mangler modtages gerne, saaledes at naeste version kan blive bedre.

[I denne udgave mangler der stadig en del, saerlig hvad angaar andre lande end Danmark. I den forbindelse haaber jeg paa bidrag fra andre dansk-liste medlemmer, der kender til forholdene i bestemte andre lande.]

Skattepligtig i Danmark efter fraflytning

1. Dansk bopael er opgivet, dvs. helaarsboligen er solgt eller den lejede bolig er opsagt. En ejerbolig kan bevares, saafremt den udlejes uopsigeligt for mindst 3 aar. Aegtefaelle og evt. faelles ikke myndige boern skal ogsaa have forladt Danmark for at bopaelen kan anses for opgivet.
2. Man kan paavise overfor det danske skattevaesen, at man er underkastet beskatning i en fremmed stat paa ikke aabenbare lempeligere vilkaar, end man ville vaere i Danmark. Det danske skattevaesen kan udlevere en F 54 blanket, som det fremmede skattevaesen kan attestere som bevis paa skattepligt i det paagaeldende land. Naesten alle lande i Europa, Nordamerika og Japan anses for at have et skattesystem, der kan godkendes i denne forbindelse.

Hvis beskatning i en fremmed stat med godkendt skattesystem ikke kan paavises, vil skattepligten i Danmark foerst ophoere 4 aar efter opgivelsen af bopael.

Efter ophoeret af den fulde skattepligt i Danmark, vil man normalt fortsat vaere begraenset skattepligtig af indtaegter med rod i Danmark. Det vil normalt dreje sig om kapitalindkomster som fx. overskud ved udlejning af bolig. Indtaegt fra et bijob i Danmark eller fortsat modtagelse af loen fra en dansk arbejdsgiver vil ogsaa fortsat blive fuldt beskattet i Danmark, men med visse fradragsmuligheder for arbejde i udlandet.

Hvis en fremmed stat udover Danmark (hvor skattepligten ikke er ophoert) kan forlange skat af en indtaegt, saa findes der flere komplicerede regelsaet, der lemper beskatningen i et eller begge lande, saaledes at der generelt ikke skal betales fuld skat af en indtaegt til mere end et land.

Fradrag for arbejde i udlandet

Fradragene skal grundlaeggende vaere for merudgifter, der har forbindelse med arbejdet i udlandet. Udgifter skal kunne dokumenteres eller sandsynliggoeres.

Bemaerk venligst, at de foelgende fradragsmuligheder ikke er beskrevet i detaljer, da det ville blive ganske omfattende:

1. Standardfradraget forudsaetter, at man har haft et uafbrudt arbejdsophold i udlandet paa mindst 60 dage i et kalenderaar. Offentlige ansatte fra Danmark, der modtager rejsegodtgoerelse eller udetillaeg, samt personer, der arbejder i transportsektoren eller udfoerer privat husligt arbejde, kan ikke faa dette fradrag. Fradraget daekker over merudgifter ved arbejdet i udlandet inkl. lokaltransport men excl. arbejdsmarkedskontingenter og rejser til Danmark. Eksportmedarbejdere kan faa standardfradraget, hvis de har opholdt sig i udlandet i mindst 100 doegn (gerne spredte over kalenderaaret). I 1992 var standardfradraget kr. 55 per doegn ved arbejde i Vesteuropa og kr. 140 per doegn i andre lande.
2. Kost og logi-fradraget daekker over merudgifterne til kost og logi under arbejdet i udlandet. De faktiske udgifter kan dokumenteres ved bilag eller man kan vaelge at fradrage de faste takster, der gaelder for udbetaling af skattefri rejsegodtgoerelse (godkendes af ligningsraadet hvert aar). Ved brug af de faste takster vil fradraget typisk beloebe sig til omkring kr. 15.000 per maaned. Det er en forudsaetning, at arbejdsgiveren ikke daekker nogle af udgifterne. Hvis det sker, maa man dokumentere de resterende udgifter, som man selv har maatte afholde.
3. Befordringsfradraget daekker over udgifter til rejser imellem Danmark og arbejdslandet. Der gives kun fradrag med faste kilometer takster for de gennemfoerte rejser og uanset hvilket transportmiddel, der er anvendt. Taksterne er de saedvanlige, der ogsaa gaelder ved arbejde i Danmark. Hvis arbejdsgiveren helt eller delvis betaler rejserne, bliver vaerdien heraf skattepligtig, men fradraget kan stadig opnaas. De saerlige regler for skiftende arbejdspladser kan ogsaa benyttes ved arbejde i udlandet.
4. Der gives fradrag for arbejdsmarkedskontingenter.

Opgoerelse af skattepligtig udenlandsk loen

1. Befordringsgodtgoerelse er skattefri i det omfang, der er tale om erhvervsmaessig koersel i egen bil og godtgoerelsen ikke overstiger kr. 2,24 per km. (indtil 12.000 km. aarligt) eller kr. 1,17 per km. (udover 12.000 km. aarligt) (1993 takster). Ekstra godtgoerelse maa tillaegges loennen. Godtgoerelse for koersel fra bopael i Danmark til udenlandsk arbejdsplads er fuldt skattepligtig.
2. Rejsegodtgoerelse er skattefri i det omfang godtgoerelsen ikke overstiger de af ligningsraadet for det aktuelle aar fastsatte takster for kost og logi under forretningsrejser. Den del, der overstiger disse takster, bliver beskattet i Danmark. En detaljeret gennemgang er for omfattende her.
3. Nedsaettelse af rejsegodtgoerelse maa ske fra 29. dagen ved ophold samme sted i forbindelse med forretningsrejser, ellers sker der beskatning i Danmark af den ekstra godtgoerelse. Et saet lavere takster gaelder fra denne dag. En detaljeret gennemgang er for omfattende her.
4. Hvis arbejdsgiverens godtgoerelse under 1-3 ligger under de af ligningsraadet godkendte takster, kan man foretage fradrag i den udenlandske loen med forskellen imellem maksimal skattefri godtgoerelse og den faktiske godtgoerelse udbetalt af arbejdsgiveren.
5. Hvis arbejdsgiveren daekker udgifter efter regning, kan der ikke samtidig gives fuld skattefri godtgoerelse. En detaljeret gennemgang er for omfattende her.
6. Arbejdsgiveren kan vaelge at betale alle udgifter efter regning/bilag og saa udbetale 60% af ligningsraadets godkendte takster som skattefri godtgoerelse, saafremt loennen for forretningsrejsens periode reduceres med dette skattefrie beloeb.

Beregning af dansk skat af udenlandsk loen

Faelles for de tre saet af regler er, at fradragene for arbejde i udlandet skal foretages, inden beregning af dansk skat og den eventuelle skattenedsaettelse. Dvs. fradragene faar den hoejest mulige skattevaerdi. Denne reducerede loen kaldes i det foelgende for nettoloennen.

Hvis flere af de tre saet regler i en given situation kan benyttes, kan man selv vaelge det saet af regler, der evt. er bedst. Man skal selv indberette den udenlandske loen til det danske skattevaesen. For at faa skattenedsaettelse skal der udfyldes et skema S 530 A (unoedvendigt hvis der ikke er nogen nedsaettelsesmuligheder).

Skattenedsaettelse efter ligningslovens paragraf 33A

1. Loennen skal vaere erhvervet under ophold uden for det danske rige i mindst 6 maaneder med i gennemsnit hoejest 7 dages ferie i det danske rige per maaned.
2. Man maa ikke vaere udsendt fra det offentlige, medmindre man kommer under "systemeksport" begrebet (fx. oprettelse af et sundhedssystem). Man maa desuden ikke arbejde paa fly, skibe eller lignende.

Skattenedsaettelse efter ligningslovens paragraf 33

Nettoloennen tillaegges indkomst erhvervet i Danmark, hvorpaa indkomstskatten til Danmark beregnes. Skatten nedsaettes med den indkomstskat, der er betalt paa opholdsstedet. Dog kan nedsaettelsen ikke vaere stoerre end med den del af den danske indkomstskat, der forholdsmaessigt falder paa nettoloennen.

Skattenedsaettelse efter dobbeltbeskatningsaftale

I alle aftaler fungerer det saaledes, at bopaelslandet automatisk beskatter alle indkomster og saa indroemmer nedsaettelse af skatten paa en indkomst, som et andet land har beskatningsret til (kildelandet for den paagaeldende indkomst).

For loen erhvervet i et privat ansaettelsesforhold tilfalder beskatningsretten normalt arbejdslandet. Hvis foelgende betingelser alle er opfyldt, saa tilfalder beskatningsretten dog Danmark:

1. Danmark er bopaelslandet.
2. Man opholder sig hoejest 183 dage paa et kalenderaar i arbejdslandet. Dette inkluderer ferier i arbejdslandet. Visse dobbeltbeskatningsaftaler afviger fra denne 183-dages regel, fx. 365 dage for Frankrig og optaelling af de 183 dage inden for en 12 maaneders periode (ikke kalenderaar) for Storbritanien og de nordiske lande.
3. Arbejdsgiveren maa ikke vaere hjemmehoerende i arbejdslandet og loennen maa ikke belaste et driftsted, som arbejdsgiveren har i arbejdslandet (loennen skal komme fra et andet land, evt. Danmark).
4. Der maa ikke vaere tale om arbejdsudleje til en udenlandsk virksomhed, der har ansvar og risiko for arbejdet.

1. Credit-metoden giver nedsaettelse med den skat, der er betalt i arbejdslandet. Der kan dog ikke nedsaettes med et stoerre beloeb end den danske skat, der forholdsmaessigt falder paa nettoloennen (indgaar i aftalerne med Australien, Belgien, Bulgarien, Canada, Groenland, Holland, Japan, Polen, Rumaenien, Storbritannien, Ungarn og USA).
2. Matching credit-metoden giver nedsaettelse med den skat, som arbejdslandet kunne have opkraevet! Den benyttes undertiden, hvis arbejdslandet beskatter efter saerlige lempelige regler (specialist eller professor regler). Metoden kan komme paa tale ved arbejde i Italien, Kenya, Sydkorea, Luxembourg og Malta (i aftalerne med disse lande benyttes credit-metoden ved beskatning under normale regler).
3. Exemption-metoden giver nedsaettelse med den skat, som forholdsmaessigt falder paa nettoloennen (indgaar i aftalerne med de nordiske lande, Irland, Israel, Portugal, Spanien og Tyskland). Som hovedregel benyttes desuden exemption-metoden ved ansaettelse hos en udenlandsk offentlig myndighed.

Skattepligt i Danmark efter tilflytning

1. Hvis man tager bopael i Danmark starter skattepligten fra denne dag. Man tager bopael, hvis man koeber, lejer helaarsbolig eller paa anden vis tilkendegiver hjemsted i Danmark. Dato for tilmelding til folkeregisteret er ikke afgoerende, men tilmelding dertil skal i oevrigt ogsaa ske, naar man tager bopael.
2. Hvis man har opholdt sig i Danmark i mindst 6 maaneder (uden hensyn til afbrydelser med kortvarige ferieophold i udlandet), saa anses bopael automatisk for at vaere indtraadt fra den foerste dag af opholdet. Betingelsen for skattepligt er saaledes opfyldt fra denne dag.

Hvis man er specialist, der kommer til Danmark fra udlandet, kan man komme under en lempelig 30% beskatning.

Beskatning som udenlandsk specialist

Ansaettelsen kan efter ansaettelseskontraktens udloeb forlaenges med op til 12 maaneder, men efter 36 maaneders samlet arbejdsophold i Danmark, vil man blive normal skattepligtig. Hvis ansaettelsen fortsaetter efter 48 maaneder, vil man blive normal skattepligtig med tilbagevirkende kraft fra arbejdsopholdets foerste dag! Hvis denne mulighed foreligger, er det derfor en god ide at spare lidt op. Man kan dog ved at flytte til Sverige efter de 48 maaneder og saa rejse til Danmark for at arbejde, slippe for at betale skat med tilbagevirkende kraft. I Sverige skal der saa betales skat fra tilflytningsdagen.

Normalt skal man vaere udenlandsk for at kunne anvende reglerne, men praksis viser, at danske statsborgere med et laengere ophold i udlandet bag sig har kunnet benytte reglerne, naar de midlertidigt vender tilbage til Danmark. Hvis man allerede er skattepligtig i Danmark, kan reglerne ikke komme i anvendelse.

En udenlandsk forsker, der tilknyttes et projekt, der er godkendt af et af forskningsraadene i Danmark, kan uden videre komme ind under reglerne, mens loennen for andre specialister skal vaere mindst kr. 47.790 per maaned (1994 tal foer traek af AMBI)! Foer beregning af bruttoskatten, reduceres specialistens loen med arbejdsmarkedsbidraget, AMBI'en.

Specialisten maa ikke vaere leder eller medejer af virksomheden, hvori ansaettelsen sker. Det kunne jo ellers vaere en snedig metode til at beloenne en leder for nogle aar i udlandet eller traekke penge ud af virksomheden.

Mange lande har tilsvarende regler som Danmark. I mange tilfaelde er de lempeligere, saaledes at man fx. ikke behoever at vaere specialist eller opnaa en bestemt indkomst.

Dansk AMBI og social sikring

Selvom AMBI'en fordeles over nogle arbejdsmarkedsfonde med sociale formaal, er der absolut intet sammenhaeng imellem at betale AMBI og at vaere daekket af dansk social sikring.

Betaling af AMBI

AMBI skal betales af loenmodtagere, der afloennes af en dansk arbejdsgiver, af arbejdsgiverne i Danmark og af selvstaendige erhvervsdrivende i Danmark (personer, der driver selvstaendigt erhverv i Danmark). Loenmodtagere skal betale 5% af bruttoloennen i AMBI for 1994 (6% i 1995, 7% i 1996 og 8% fra 1997). AMBI'en gaar ind i tre arbejdsmarkedsfonde: Dagpengefondet, aktiveringsfondet (med formaal at saette ledige i arbejde) og sygedagpengefondet. Bruttoloennen omfatter alt hvad arbejdsgiveren yder, dvs. ogsaa bidrag til fx. pensionsordning, provision, fri kost og logi, personale goder og fratraedelsesgodtgoerelser m.v. Bidragsprocenterne fastsaettes hvert aar for det efterfoelgende aar (er pt. fastsat frem til 1998).

Med skattereformen, der traadte i kraft fra 1994, blev det oevrige skattesystem justeret, saaledes at AMBI'en ikke normalt medfoerer, at beskatningen samlet er blevet stoerre. Marginalbeskatningen vil de kommende aar falde let, men skattevaerdien af fradrag falder ogsaa.

Helt praecist staar der i loven om arbejdsmarkedsfonde, at man skal betale loenmodtagerbidraget, hvis et af foelgende goer sig gaeldende:

1. Man modtager loen for arbejde udfoert i Danmark eller fra en arbejdsgiver i Danmark.
2. Man modtager fratraedelsesgodtgoerelse eller pensionslignende ydelser fra en arbejdsgiver i Danmark.
3. Man modtager vederlag, honorarer eller anden indkomst for personligt arbejde udfoert i Danmark uden for et ansaettelsesforhold, dog uden at man er selvstaendig erhvervsdrivende.

Forudsaetningen for at man kan faa del i de tre fondes midler er imidlertid, at man har en dansk social sikring! Det haenger sikkert sammen med, at der ogsaa tilstroemmer store beloeb fra staten og at social sikring omfatter meget mere, end hvad disse fonde finansierer.

Af interesse for en del danskere i udlandet er sikkert, at udlejning af bolig i Danmark betragtes som selvstaendigt erhverv i Danmark, hvoraf der skal betales AMBI for erhvervsdrivende (samme sats som for loenmodtagere). Uanset om man skattemaessigt vaelger den almindelige personordning, virksomhedsordningen eller kapitalafkastordningen, saa bliver grundlaget for beregning af AMBI'en det overskud, som man maatte faa ud af driften (her kan underskud i oevrigt overfoeres til fradrag i de naeste 5 aars evt. overskud, hvorved grundlaget for AMBI vil blive reduceret). Da der sjaeldent er det store overskud ved udlejning, bliver AMBI'en altsaa begraenset.

Dansk social sikring

1. Man er udsendt og afloennet af en dansk arbejdsgiver, herunder et 100% dansk ejet datterselskab.
2. Udsendelsen skoennes ikke at overstige et aar (op til 3 aars sikring kan dog i praksis bevilges).
3. Man udsendes ikke for at afloese en anden person, der kommer hjem til Danmark.
4. Der indbetales fortsat ATP af loennen.

Familiemedlemmer, der er med i udlandet kan daekkes af sikringen, saafremt de ikke tager arbejde i opholdslandet.

Sociale ydelser vil normalt blive udbetalt fra Danmark, men laegehjaelp og sygehusbehandling i opholdslandet daekkes ogsaa. Normalt anbefales det dog, at man selv tegner en hjemtransport forsikring, saa man ved alvorligere sygdom kan faa daekket transport til et dansk sygehus, hvis man maatte foretraekke det.

Beskatning i udlandet

Land A

Benyttede kilder

Lov om arbejdsmarkedsfonde af Budgetdepartementet, Koebenhavn, Juni 1993.

Om skat og arbejde i udlandet af Told- og Skattestyrelsen, Koebenhavn, August 1992.

SKATTEN 1994 af Jens Stubkjaer og Hans-Egon Kolding, Forlaget Aktuelle Boeger, Koebenhavn, 1994.

SKATTEN Erhverv/94 af Jens Stubkjaer og Hans-Egon Kolding, Forlaget Aktuelle Boeger, Koebenhavn, 1994.

Vigtige adresser

Skatteministeriet
Told- og Skattestyrelsen
Amaliegade 44
DK-1256 Koebenhavn K

Told- og Skatteregion         Tlf.:  +45 3587 7300
Koebenhavn 2: Nord            Fax:   +45 3185 9094
Aldersrogade 20
DK-2200 Koebenhavn N

Forrige kapitel Næste kapitel Indholdsfortegnelse Dansk OSS

Copyright 1996, All rights reserved