Skat i USA

Forfatter:	Kaare Danielsen <kaare@danielsen.com>
Version:	1.1.2
Dato:		21-02-96
Lad det være sagt med det samme: Det amerikanske skattesystem er et af verdens mest indviklede. Den amerikanske vejledning til udfyldelsen af selvangivelsen, "Your Federal Income Tax", er således en mobbedreng på over 300 sider. I mange stater skal man udfylde 2-4 selvangivelser, en for federal tax og en for state tax, og i visse tilfælde også en for byen og en for skoledistriktet, og skattereglerne er i mange tilfælde forskellige for de forskellige selvangivelser! Det er naturligvis ikke muligt at give en udtømmende gennemgang af det amerikanske skattesystem, men jeg vil prøve at komme med svar på nogle af de mest almindelige problemer, man som dansker i USA kommer ud for.

Disclaimer

Jeg tager absolut intet ansvar for noget som helst i denne vejledning. Jeg er ikke skatteadvokat, og vejledningen bygger udelukkende på min egen forståelse af skattereglerne, og det kan meget vel tænkes, at der er ting, som jeg har misforstået. Skattereglerne bliver også ændret med jævne mellemrum. Så sørg for at checke med andre kilder end denne, inden du indsender din selvangivelse.

Dette er den første version af vejledningen, så der er uden tvivl forskellige fejl, mangler og uklarheder. Hvis du finder fejl eller uklarheder vil jeg være meget taknemmelig, hvis du sender mig en mail, så kommer rettelserne med i den næste udgave. Rettelser, kommentarer og spørgsmål kan sendes til <kaare@danielsen.com>.

Hvor kan man få hjælp?

Nyttige telefonnumre

1-800-TAX-1040      Giver svar på almindelige spørgsmål om Federal tax
1-215-574-9900      Ring til Philadelphia hvis du har mere indviklede 
                    spørgsmål om dine skatteforhold som Non-Resident Alien
1-800-852-5711      Vejledning og formularer for California state tax

Publikationer og formularer

Til at starte med bør du ringe til 1-800-TAX-FORM og bestille følgende publikationer og formularer: 

Publikation 17:     Your Federal Income Tax
Publikation 519:    U.S. Tax Guide for Aliens
Publikation 901:    U.S. Tax Treaties (hvis du ikke allerede har en kopi af 
                    den dansk-amerikanske dobbeltbeskatningsaftale)
Form 1040:          U.S. Individual Income Tax Return (den amerikanske 
                    selvangivelse)
Form 1040NR:        U.S. Non-Resident Alien Income Tax Return

Samt, hvis du bor i Californien:

Form 540NR:         California Non-Resident Income Tax Froms and Instructions

Hvis du har indviklede skatteforhold kan du overveje at gå til en skatterådgiver, enten i Danmark eller i USA. En ordentlig skatterådgiver i USA koster 100-150 dollars i timen. Glem alt om H&R Block eller lignende, de kan ikke finde ud af de specielle skatteregler der gælder for udlændinge. I Danmark kan jeg anbefale C. Jespersen, hvis du har brug for hjælp med de danske skatteforhold. Husk at spørge om prisen først, og regn med at betale ca. 1-2000 kr. i timen. Det er dyrt, men hvis man har forberedt sig grundigt i forvejen kan man få svar på mange spørgsmål i løbet af en time.

Resident eller Non-Resident?

Det første man skal finde ud af, når man rejser til udlandet, er hvilken skatteordning, man er inde under. I mange tilfælde kan man selv vælge mellem flere forskellige ordninger, og skatten kan godt blive vidt forskellig alt efter hvilken ordning, man vælger. Som hovedregel betaler man skat af sine arbejdsindtægter i det land hvor man arbejder, mens man betaler skat af renteindtægter, royaltyindtægter og lignende i det land, hvor man bor. I hvert land kan man altså enten være Resident/Fuldt Skattepligtig (dvs. at man betaler skat af alle sine indtægter) eller Non-Resident/Begrænset Skattepligtig (dvs. at man kun betaler skat af de arbejdsindtægter, man har i det pågældende land).

Alt i alt giver dette så vidt jeg ved fem forskellige kombinationer af skatteordninger:

  1. Non-Resident i USA, Fuldt Skattepligtig i Danmark
  2. Resident/Fuldt Skattepligtig i både USA og Danmark
  3. Resident i USA, Begrænset Skattepligtig i Danmark
  4. Dobbeltdomicil med hoveddomicil i USA
  5. Dobbeltdomicil med hoveddomicil i Danmark
  1. Non-Resident i USA, Fuldt Skattepligtig i Danmark:

    Hvis du er i USA i mindre end 183 dage er du under denne skatteordning. I visse tilfælde kan man også vælge at være under denne ordning selvom man er i USA i mere end 183 dage, f.eks. hvis du er studerende, gæsteprofessor eller udstationeret af den danske stat. Det kan i visse tilfælde være en stor fordel. Man kan også vælge denne ordning det første år, hvis man er i USA i mindre end 183 det første kalenderår. I USA betaler man skat af sine amerikanske arbejdsindtægter. I Danmark opgiver man både sine amerikanske og danske indtægter til skattevæsenet, og men man får kredit for den skat, man har betalt i USA. Renteindtægter og udgifter skal udelukkende opgives til det danske skattevæsen.

  2. Resident/Fuldt Skattepligtig i både USA og Danmark:

    Hvis man er i USA i mere end 183 dage og ikke indsender en F54-erklæring til det danske skattevæsen, så kommer man under denne ordning. Her skal man opgive både sine amerikanske og danske arbejds- og kapitalindtægter til både det amerikanske og danske skattevæsen. I Danmark får man nedslag af den udenlandske indkomst efter ligningslovens paragraf 33A, således at man i praksis ikke kommer til at betale dansk skat af sin udenlandske indkomst, men den udenlandske indkomst har stadig betydning for, hvor meget man betaler i skat af sine danske indtægter. Hvis man også har danske arbejdsindtægter mens man bor i USA, så får man i USA kredit for den danske skat man har betalt af sine danske arbejdsindtægter, hvilket i praksis vil sige at man ikke kommer til at betale amerikansk skat af sine danske arbejdsindtægter, men de har igen betydning for, hvor meget man betaler i amerikansk skat af sine amerikanske indtægter. Hvis man kun skal være i udlandet i nogle få år, så vil dette i mange tilfælde være den nemmeste og simpleste ordning. Hvis man har rente-, aktie- eller royaltyindtægter kommer man imidlertid først til at betale amerikansk skat af disse, og derefter tager det danske skattevæsen hvad der svarer til differencen mellem den amerikanske skat og den danske skat, så hvis ens indtægt er over ca. 240.000 kr., og man har store rente-, aktie- eller royaltyindtægter er dette en forholdsvis dyr ordning.

  3. Resident i USA, Begrænset Skattepligtig i Danmark:

    Her siger man helt farvel til det danske skattevæsen ved at udfylde en F54-erklæring. Man er helt ude af det danske skattevæsen, og skal kun betale dansk skat hvis man har arbejdsindtægter fra Danmark. Man udfylder en afslutningsselvangivelse, og i det år hvor man rejser bliver personfradraget, 130.000 kr. grænsen og alle de andre skattegrænser nedsat i forhold til hvor stor en del af året, man har boet i Danmark. Derefter skal man kun indsende en dansk selvangivelse hvis man har danske arbejdsindtægter. I USA betaler man skat af alle sine amerikanske og udenlandske arbejds- og kapitalindtægter fuldstændig som amerikanske statsborgere.

  4. Dobbeltdomicil med hoveddomicil i USA:

    Hvis man har en fremlejet lejlighed i Danmark kan man ikke indsende en F54-erklæring og dermed komme helt ud af det danske skattesystem. Men hvis jeg ellers har forstået det hele rigtigt kan man komme ind under en ordning, som faktisk er en lille smule bedre, nemlig dobbeltdomicil med hoveddomicil i USA. Her får man stort set de samme skatteforhold som hvis man indsender en F54-erklæring, dvs. man skal kun betale dansk skat af sine danske arbejdsindtægter, men med den forskel, at personfradraget og de øvrige skattegrænser ikke bliver nedsat i det år, hvor man flytter.

  5. Dobbeltdomicil med hoveddomicil i Danmark:

    På samme måde kan man også have dobbeltdomicil med hoveddomicil i Danmark, f.eks. hvis man rejser frem og tilbage mellem Danmark og USA, og er i USA i mere end 183 dage indenfor et kalenderår, men familien stadig bor i Danmark. Her skal man udfylde formular 8833 Treaty-Based Return Position, hvorefter man i USA bliver beskattet som Non-Resident, selvom man er i USA i mere end 183 dage, og hvis jeg ellers har forstået det hele rigtigt bliver man derefter beskattet som fuldt skattepligtig i Danmark.

Det amerikanske skattesystem

Det amerikanske skattesystem er et virvar af regler, undtagelser og specialregler. Man betaler normalt fire forskellige slags skat: Federal tax, Social Security tax, Medicare tax, og state tax.

Federal tax var i 1995 for enlige: 

	 0 -  23.350    15%
    23.350 -  56.550    28%
    56.550 - 117.950    31%
   117.950 - 256.500    36%
   256.500 -            39.6%

Og for ægtepar: 

	 0 -  39.000    15%
    39.000 -  94.250    28%
    94.250 - 143.600    31%
   143.600 - 256.500    36%
   256.500 -            39.6%

Personfradraget for Federal tax var på 2500 dollars per person.

Social Security tax er en bruttoskat på 6.2% af arbejdsindkomsten op til 61.200 dollars.

Medicare tax er en bruttoskat på 1.45% af arbejdsindkomsten.

California state tax var i 1995 for hver person:

	 0 -   4.831     1%
     4.831 -  11.449     2%
    11.449 -  18.068     4%
    18.068 -  25.083     6%
    25.083 -  31.700     8%
    31.700 - 109.936     9.3%
   109.936 - 219.872    10%
   219.872 -            11%

I stedet for personfradrag får man i Californien et nedslag i skatten på 66 dollars per person.

Resultatet af alt dette er, at man betaler ca. 30-40% af sin bruttoindkomst stort set uanset indtægt, hvor man i Danmark typisk betaler 50-60% i skat af sin bruttoindkomst. Til gengæld er der mange ting, man betaler for i USA, som er gratis i Danmark. Arbejdsgiveren betaler typisk 5-10% af lønsummen om året i sygeforsikring for medarbejderne, og man må selv spare op til sine børns uddannelse.

Det første og det sidste år, man er i USA, kommer man normalt ned i en lavere skattekategori for Federal tax, fordi det amerikanske skattevæsen ikke ligesom det danske omregner personfradraget og alle de andre skattegrænser i forhold til hvor længe man har været i landet. På den californiske selvangivelse skal man derimod opgive hvor mange penge, man har tjent i den del af året, hvor man ikke boede i Californien, og der bliver taget hensyn til disse beløb, når man beregner skatteprocenten for de californiske indtægter.

Fradrag

USA har endnu ikke ryddet ud i fradragsjunglen. Som udlænding skal man derfor være opmærksom på, at man får alle de fradrag med, som man er berettiget til. De fleste er nok efterhånden klar over, at man kan trække værdien af sit gamle undertøj fra, hvis man giver det til charity. Her er nogle andre fradrag, man skal være opmærksom på:

Det beløb, man betaler i State tax, kan trækkes fra på selvangivelsen til Federal tax (men ikke på selvangivelsen til State tax, i hvert fald ikke i Californien). Dette kan godt være adskillige tusinde dollars.

Registreringsafgiften for bilen kan ligeledes trækkes fra, både på selvangivelsen for Federal tax og State tax (i hvert fald i Californien).

Jobsøgningsudgifter er fradragsberettigede. Hvis du rejste til USA for at finde et job eller for at deltage i et jobinterview, kan du trække rejseudgifterne fra. Dette inkluderer flybillet, og så vidt jeg ved også billeje, hotelregninger og diæter. Diæter kan fratrækkes enten med 50% af de faktiske udgifter, eller med 50% af en standardtakst (som for 1994 var 38 dollars om dagen i Californien).

Flytteudgifter er også fradragsberettigede, hvis ikke din arbejdsgiver dækker disse udgifter. Udover flytning af møbler inkluderer flytteudgifter også flybillet for dig selv og din familie, samt udgifter den første dag du ankommer til USA. Indtil 1993 kunne man fratrække opholdsomkostninger i op til 30 dage indtil man fandt et sted at bo, samt udgifterne til at opsige eller sælge sin lejlighed i Danmark, men det kan man desværre ikke længere.

Hvis man har underskud på en fremlejet lejlighed i Danmark kan man fratrække differencen mellem lejeindtægter og renteudgifter og andre udgifter på sin amerikanske selvangivelse, op til 25.000 dollar om året. Hvis det er en ejerlejlighed kan man også afskrive lejligheden med et par procent om året.

Renteudgifter er kun fradragsberettigede hvis det er et boliglån eller et lån, der er brugt til at investere i værdipapirer. Renteudgifter til studielån, billån og kreditkort er ikke fradragsberettigede.

Kurstab på amerikanske aktier m.m. kan trækkes fra med op til 3000 dollars om året. Der findes vistnok en regel om, at kurstab på udenlandske aktier kun kan fratrækkes i gevinster på udenlandske aktier, men jeg er ikke helt sikker på dette.

Hvis man havde status som Resident Alien i hele skatteåret kan man kan trække sin kone og sine børn fra på selvangivelsen (2500 dollars stykket i 1995), også selvom de bor i Danmark og ikke har nogen amerikanske indtægter.

Vekselkurs

Renteindtægter og andre indtægter fra Danmark skal omregnes til dollars efter det amerikanske skattevæsens officielle omregningskurs, som man kan få oplyst ved at ringe til 1-800-TAX-1040. For 1993, 1994 og 1995 var kurserne: 

  1993 Q1:  6.2600
  1993 Q2:  6.2150
  1993 Q3:  6.8450
  1993 Q4:  6.7745
  1994 Q1:  6.7050
  1994 Q2:  6.4358
  1994 Q3:  6.2500
  1994 Q4:  6.1200
  1995 Q1:  5.8200
  1995 Q2:  5.5300
  1995 Q3:  5.7320
  1995 Q4:  5.0650

Dobbeltbeskatningsaftalen

Dobbeltbeskatningsaftalen mellem Danmark og USA er fra 1948. Der blev lavet en ny dobbeltbeskatningsaftale i 1980, men er af aldrig blevet ratificeret af det amerikanske senat. Det skyldes vistnok et særligt afsnit om beskatningen af amerikanske firmær, der udvinder olie og naturgas i Nordsøen. Firmærne skal betale olie-udvindingsskat til den danske stat, men kan ifølge forslaget trække hele beløbet fra hjemme i USA. Kredse i Senatet mener, at dette er urimeligt. Så den gamle aftale fra 1948 gælder stadig. Der er specielt to paragraffer i dobbeltbeskatningsaftalen, som kan være interessante for folk som rejser til USA.

Artikkel 14, den såkaldte professorregel, siger at folk der rejser til USA for at undervise, kan undgå at betale amerikansk skat de første to år, de er i USA. Dette gælder uanset om man er lønnet af en dansk eller amerikansk arbejdsgiver. Til gengæld skal man så betale skat i Danmark, men her får man en masse fradrag. Først får man et standardfradrag på 140 kr. om dagen, derefter kan man fratrække udgifter til kost og logi efter statens takster, og til sidst får man halv nedsættelse af den resterende skat efter ligningslovens paragraf 33A. Alt i alt betyder dette, at man ikke kommer til at betale ret meget i skat af de første ca. 240.000 kr., og kun halv dansk skat af beløb derover. Den dansk-amerikanske dobbeltbeskatningsaftale omfatter ikke State taxes, så man kommer stadig til at betale nogle få procent i State tax. I stedet for at få halvt nedslag i den danske skat efter ligningslovens paragraf 33A kan man også vælge at få kredit for den skat man har betalt i USA, men man kan desværre ikke vælge begge dele samtidig. Hvis man vil ind under den såkaldte professorregel skal man have fat i: 

Publikation 519:   U.S. Tax Guide for Aliens
Form 8233:         Exemption From Withholding on Compensation for Independent 
                   Personal Services of a Non-Resident Alien Individual
Form 1040NR:       U.S. Non-Resident Alien Income Tax Return
Artikkel 11 siger, at man kan undgå at betale amerikansk skat, hvis man er lønnet af en dansk arbejdsgiver, og man opholder sig i USA i mindre end 180 dage indenfor indkomståret. Til gengæld skal man så naturligvis betale skat i Danmark, men her kan man få de samme fradrag som nævnt ovenfor, samt halvt nedslag efter ligningslovens paragraf 33A, hvis man opholder sig uden for landets grænser i mindst 6 måneder. Hvis jeg har forstået det hele rigtigt, kan man kan altså nøjes med at betale halv dansk skat efter ligningslovens paragraf 33A reglen hvis:

  1. Man opholder sig i USA i under 180 dage, og derefter tager en ferie i udlandet, således at man er ude af Danmark i mere end 6 måneder.

  2. Man er i USA i en længere periode, men opholder sig i USA i under 180 dage det første kalenderår, man er i USA.

Artikkel 10 siger at penge fra den danske stat ikke er skattepligtig i USA. Det betyder bl.a. at man ikke skal betale amerikansk skat af penge fra forskningsrådene og forskerakademiet. Desværre gælder ligningslovens paragraf 33A ikke for offentligt ansatte, så de kan ikke gøre det samme som andre udstationerede medarbejdere.

Artikkel 12 har til formål at undgå dobbeltbeskatning af kapitalgevinster, men denne artikkel blev fjernet fra dobbeltbeskatningsaftalen inden den blev ratificeret. Det betyder at man skal passe lidt på, hvis man har kursgevinster på aktier, og har dobbeltdomicil eller ikke har indsendt en F54-erklæring. Antag f.eks. at du har arbejdet under 4 år hos MicroSoft, og har tjent en masse penge på aktieoptioner. Hvis du sælger dine aktieoptioner kommer du til at betale ca. 30% i amerikansk skat. Men hvis du er rigtig uheldig vil det danske skattevæsen derefter forlange at få differencen mellem den amerikanske og den danske skat, således at du i praksis kommer til at betale ca. 60% i skat. Det er muligt, at man kan hævde at kursgevinsten er en arbejdsindkomst og ikke en kapitalgevinst, men jeg er ikke sikker. Omvendt betyder dette formodentlig også, at hvis man har kurstab på aktier, og er fuldt skattepligtig i både USA og Danmark, så kan man trække tabet fra i begge lande.

Ligningslovens paragraf 33A i praksis

Hvis man arbejder i udlandet i en længere periode er man berettiget til en masse fradrag i den udenlandske indkomst, nemlig:

Standardfradrag:
Hvis man er væk mere end 60 dage og forskellige andre betingelser er opfyldt er fradraget 55 kr. om dagen i Vesteuropa, 140 kr. om dagen udenfor Vesteuropa.

Kost og Logi:
Statens takster for kost plus 1/3 af statens takster for logi. Efter 28 dage nedsættes beløbet med 1/4. For USA var fradragene således i 1993 127 dollars per dag de første 28 dage, og 95.25 dollars per dag derefter.

I USA bliver dette altså til ca. 20.000 kr. om måneden eller ca. 240.000 kr. om året. Derudover kan man også fratrække sine rejseudgifter, hvis man ikke har fået dem dækket af sin arbejdsgiver. Hvis arbejdsgiveren delvist dækker andre udgifter reduceres fradragene tilsvarende.

Hvis man har været i udlandet i mere end 6 måneder i en sammenhængende periode får man derefter nedslag i skatten efter ligningslovens paragraf 33A.

Hvis du er professor i matematik, fysik, datalogi eller økonomi, kan du beregne din skat for 1994 ved hjælp af følgende formler (stadigvæk under forudsætning af, at jeg har forstået det hele rigtigt): 

  Personlig indkomst = Dansk løn + Udenlandsk løn
  Kapital indkomst = Renteindtægter - Renteudgifter
  Skattepligtig indkomst = Dansk løn - Danske fradrag +
			   Udenlandsk løn - Udenlandske fradrag +
			   Kapital indkomst

Bundskat:
  Bundskat = ca. 44% (Skattepligtig indkomst - 29.300 kr.)
  33A nedslag = Bundskat * (Udenlandsk løn - Udenlandske fradrag) /
			    Skattepligtig indkomst

Mellemskat:
  Mellemskat = 4.5% af (Personlig indkomst + Kapitalindkomst - 130.000 kr.)
  33A nedslag = Mellemskat * Udenlandsk løn /
			    (Personlig indkomst + Kapitalindkomst)

Topskat: 
  Topskat = ca. 12.5% af (Personlig indkomst + 
			  (Kapitalindkomst - 20.000 kr.) - 234.900 kr.)
  33A nedslag = Topskat * Udenlandsk indkomst /                      
			 (Personlig indkomst + (Kapitalindkomst - 20.000 kr.))

5% skat:
  5% skat = 5% af (Personlig indkomst - 173.100 kr.)
  33A nedslag = 5% skat * Udenlandsk indkomst / Personlig indkomst

Normalt udgør nedslaget efter paragraf 33A derefter summen af nedslagene for de forskellige typer af skatter. Hvis Danmark af en eller anden grund har beskatningsretten til den udenlandske indkomst, f.eks. hvis du er under professorreglen, får man imidlertid kun halvt nedslag. Hvis man har betalt skat i udlandet (såsom state taxes) kan men I stedet vælge at fratrække værdien af disse skatter, dog maksimum værdien af det fulde paragraf 33A nedslag. Hvis man både har udenlandske indtægter, der berettiger til halvt nedslag, og udenlandske indtægter, der berettiger til helt nedslag, så bliver det først indviklet. I så tilfælde skal det hele og halve nedslag beregnes hver for sig, idet værdien af de udenlandske fradrag først fratrækkes i de indtægter, der berettiger til fuldt nedslag.

Man kan undre sig lidt over, at det danske skattevæsen har lavet en regel som ligningslovens paragraf 33A. Årsagen er utvivlsomt, at uden denne regel ville alle skatteydere gøre alt hvad de kunne for helt at komme ud af det danske skattesystem. Ligningslovens paragraf 33A er altså til fordel for både skatteyderne og for den danske stat. Den danske stat får nogle skatteindtægter som den eller ikke ville have fået, og skatteyderne tjener nogle ekstra penge, som de forhåbentlig tager med hjem til Danmark og bruger.

F54-erklæringen

Hvis man vil helt ud af det danske skattesystem, eller vil have dobbeltdomicil med hoveddomicil i USA, skal man have det amerikanske skattevæsen til at udfylde en F54-erklæring (som vistnok nu hedder 02.001 i stedet). For at få udfyldt en sådan erklæring skal man:

  1. Have opholdt sig i USA i mere end 183 dage indenfor et kalenderår.
  2. Have indsendt sin første selvangivelse.
  3. Sende et brev, sammen med en kopi af sin første selvangivelse, til: 
    	Foreign Cirtification Unit
	P.O. Box 16347
	Philadelphia, PA 19114

Et par måneder efter skulle man så få tilsendt enten sin udfyldte erklæring, eller det amerikanske skattevæsens egen formular 6166 Certification of Filing a Tax Return, som det danske skattevæsen vistnok også accepterer. Man kan altså først få udfyldt formularen om sommeren året efter, at man kommer til USA. Hvis man ankommer til USA om efteråret, må man inden den 15. april indsende en anmodning om udsættelse af fristen til at indsende selvangivelse, og den 1. juli kan man så indsende en selvangivelse, hvor man anmoder om at blive beskattet som Resident Alien med tilbagevirkende kraft fra den dag, hvor man ankom. Alt dette er beskrevet i publikation 519, U.S. Tax Guide for Aliens.

Pensionsopsparing

For at gøre en lang historie kort, så kan det så vidt jeg kan regne ud ikke betale sig at foretage nogen skattebegunstiget pensionsopsparing (kapitalpension, ratepension eller de tilsvarende amerikanske ordninger), hvis man kun er nogle få år i udlandet. Reglerne er så indviklede og fordelene er så små, at det ikke er umagen værd.

Hvor skal man sende selvangivelsen hen?

Alle selvangivelser for Non-Resident Aliens bliver behandlet eet sted i USA, nemlig: 

	Internal Revenue Service Center
	Philadelphia, PA 19255
	Telefon: 1-215-574-9900

Dette er samtidig det eneste sted, hvor du kan forvente at få kvalificeret rådgivning om skatteforhold for Non-Resident Aliens.

Den californiske selvangivelse skal derimod sendes til Sacremento, og man skal huske at vedlægge en kopi af de papirer, man har sendt til Philadelphia.

Hvis du er beskattet som Resident i USA, og har mere end 10.000 dollars stående på danske bankkonti og i danske obligationer og aktier, skal du desuden indsende en TD F 90-22.1 formular til det amerikanske Department of Treasury, som vistnok nærmest svarer til den danske Nationalbank. Dette har intet med skattevæsenet at gøre, og hvis du er beskattet som Resident i USA skal du naturligvis betale skat af renteindtægterne fra danske bankkonti og danske obligationer, også selvom formuen er på under 10.000 dollars.

-------------------------------------------

o Forrige kapitel o Nęste kapitel o Indholdsfortegnelse o Dansk OSS

Copyright 1996, All rights reserved